Denne studielinje fokuserer på at kunne realisere et samlet udviklingsforløb med prototypeudvikling, produktionsmodning og opstilling af det forretningsmæssige grundlag. Der opbygges erfaring med et større spektrum af modelleringstyper til dokumentation, kommunikation og bevisførelse for produktets egenskaber. Der lægges vægt på kommunikation af koncepter til brugere samt ledelse for at forbedre kvaliteten af beslutningsprocessen i designprocessen. Denne studielinje har fokus på usability, realisering og domesticering gennem brugere.
Produktdesigneren er i stand til at analysere behov, kontekst og kulturelle aspekter og tolke dem ind i koncepter, der kan danne grundlag for nye forretnings- og udviklingsinitiativer. De industrielle design kompetencer indebærer formgivning, grafisk tilrettelæggelse, produktsemiotik, ergonomi og betjeningsdesign så vedkomne kan håndtere disse aspekter i produktudviklingen og arbejde sammen med industrielle designere.
Studielinjen giver adgang til ansættelse til virksomheder med traditionel produktudvikling og produktion samt til konsulentopgaver inden for innovation og forretningsudvikling.
Fremhævede kurser er studielinje-kurser. De andre kurser er anbefalede eller obligatoriske kurser. Se Studiehåndbogen for yderlig information.
Kurser
Se en oversigt over kurserne i Studiehåndbogen.
Generel opbygning
Generelle retningskomptencer 30 point |
Valgfri kurser 30 point |
Teknologisk specialisering 30 point |
Kandidatspeciale 30 point |